Metode

I Resonerende Rum arbejder vi med at skabe resonans. Resonans er de svingninger, der opstår i det øjeblik, hvor to ting rammer samme egenfrekvens. Vi bruger musik til at frembringe resonans på to forskellige måder, nemlig på et fysisk og et følelsesmæssigt plan.

Vi skaber fysisk resonans, når vi ved hjælp af lydgivere (transducere) forvandler døde ting (ventilationsanlæg, metalplader, vinduer, et billede, en talerstol) til klingende højtalere. Når vores musik og værker helt fysisk bringer et rum i svingninger, giver det nemlig publikum mulighed for at mærke og forbinde sig til samtidsmusikken på nye, overraskende måder, der taler mere til krop end til intellekt.

Og vi skaber følelsesmæssig resonans, når vi ved hjælp af improvisation og samspil skaber et trygt (fri)rum for mennesker i vores improfællesskaber. Når vi med deltagende musikaktiviteter styrker sammenhængskraft, forbundethed og dialog mellem mennesker med vidt forskellige baggrunde og ressourcer, styrker det samtidig deltagernes tro på egen kunnen og handleevne – som i sidste ende er vigtige forudsætninger for at kunne finde sin plads og stemme i samfundet.

Der opstår også resonans imellem vores projekter og samarbejdspartnere; enten når et improfællesskab bidrager til et værk, når to improfællesskaber mødes på tværs, når den professionelle musiker møder amatøren; den ressourcestærke møder den sårbare; eller når vi bringer flere aktører – lokale, nationale, internationale – sammen og i spil for at realisere en idé.

På den måde skaber vi nye, meningsfulde fællesskaber; nye, overraskende værker, nye, overskridende kunstoplevelser og nye samarbejder – alt sammen i og ved hjælp af rum, der resonerer.

Dét, der gør Resonerende Rum helt særligt, er evnen til at spille på gehør i ethvert rum og bruge improvisationen til at finde den fælles frekvens, som løfter både svage og stærke
— Lene Tranberg, arkitekt, forhv. bestyrelsesmedlem i Resonerende Rum